Alle kan lære at heale sig selv og andre med Reiki
Det kræver ingen forudsætninger og er så enkelt, at børn kan gøre det.
Alle er født med en naturlig healingkanal. På vores breddegrader har vi dog ikke tradition for at bruge den og derfor lukker den ned med tiden. Typisk omkring skolealderen. Med et Reiki 1 kursus, får du genåbnet din naturlige healingkanal og derefter etableret en direkte adgang til den Universelle Livsenergi, Reiki.
Hvorfor skulle jeg tage et Reiki kursus?
Den forøgede livgivende energi som du får adgang til, bevirker at de positive ting i livet bliver flere. Dit "hjertertekompas" bliver justeret og din evne til at navigere i livet bliver skærpet. Du træffer bedre beslutninger for dig selv og livet som helhed føles tættere på; mere intenst, dybere og rigere.
Kursus i Reiki af 1. grad
Her bliver din "antenne" stillet ind til "reikikanalen".
På Reiki 1 lærer du at bruge dine hænder på en ny og mere bevidst måde. Hændernes helbredende evne styrkes gennem fire initieringer, som hver elev får i løbet af kurset. Du lærer selvhealing som det første og vigtigste værktøj. Det er også grundlaget for at kunne hjælpe andre. Mange har opnået meget gennem selvhealing. Det er en mulighed for at mærke sig selv på en ny måde og er også en vej til meditation og en spirituel udviklingsvej. Du får også en grunduddannelse til behandling af et andet menneske, samt grundlæggende regler og etik, i forbindelse med at have klienter.
Du får selvfølgelig også Reikis historie og en masse spændende og lærerige eksempler fra virkeligheden.
Se her for at finde næste Reiki 1 kursus
Reiki af 2. grad
Her får du teknikkerne, der gør dig i stand til at fjernheale et andet menneske.
Reiki II, er for dem, der gerne vil fordybe sig i Reiki og det mere mystiske aspekt af healing. Du lærer psykisk healing og teknikkerne til fjernhealing. Det rummer enorme muligheder, ikke mindst for at udvikle sin intuition. Der gives én initiering på Reik II. Det anbefales, at der går lidt tid mellem Reiki I og Reiki II.
Reikimester
I Usui Shiki Ryoho, findes der kun Reiki 1 & 2. Ønsker man, at undervise i Reiki, er skridtet efter Reiki II, at blive Reikimester. Dette kræver, at man er indstillet på, at fordybe sig i Reiki med sin mester, indtil begge parter mener, at tiden er inde til Reikimester indvielsen.